I Ali Babas hule

Der var for nyligt en overskrift her i avisen, som lød ”Britiske domstole bruges i kamp mod frie medier”. Og ja, dette er et problem, men hvad medierne derimod ikke har pointeret for nyligt er, at den britiske regering er klar over dette samt at regeringen er fast besluttet på at gøre noget ved det.

Ytringsfriheden skal afbalanceres med borgerens ret til ikke at få sit omdømme bestridt på et forkert grundlag – samt retten til at forsvare eller retfærdiggøre sig og søge erstatning. Forestil dig, at du blev æreskrænket. Medierne har haft en tendens til, at overse disse afgørende overvejelser i begge vore lande.  Desuden lever vi jo i en global landsby, hvor vi allesammen har mulighed for, at kommentere på, hvad der sker rundt om i verden med det samme og derfor kan æreskrænkelser og injurier ikke længere bare betragtes på et nationalt plan. Som vor Justitsminister Jack Straw har erkendt, så giver dette ikke uden videre anledning til ubekymret at bevare status quo. Vi er godt klar over, at vi er der hvor vi er p.g.a.  tingenes skæve gang (Som mange danskere og danske virksomheder ved, så er London det bedste sted at udøve al slags jura – for det meste på hæderlig vis) og ikke p.g.a. en bevidst politik. Den eneste måde, hvorpå man kan ændre tingenes tilstand er ved at stoppe op, gøre status og om nødvendigt, at ændre lovgivningen.

Jack Straw har således sammensat et ekspertpanel, som skal undersøge, hvordan man kan undgå, at stridende parter fra udlandet gør brug af de britiske domstole i.f.m. injuriesager, som ikke har meget med vort land at gøre. Vi håber, at ekspertpanelets vurdering bliver offentliggjort i denne måned. Vi håber desuden, at eventuelle ændringer af systemet, som måtte blive foreslået, kan implementeres ved det vi kalder følgelovgivning , d.v.s. uden at skulle have ny lovgivning godkendt af Parlamentet på et tidspunkt, hvor det vil være stort set umuligt at gøre dette hurtigt.

Et andet panel er samtidig i gang med, at vurdere muligheden for, at lægge låg på erstatningskravene ved vore domstole samt at se på, hvorvidt det er muligt at oprette en slags injuriedomstol, således at man får mulighed for, at afgøre sådanne sager udenfor det egentlige retssystem i de tilfælde, hvor det primært handler om ens omdømme og ikke et erstatningskrav. Store og mellemstore virksomheder er muligvis nødt til, at bevise at der er tale om en løgnagtighed eller falsk påstand, som bliver spredt i ond hensigt for at få medhold i en injuriesag, hvorimod små firmaer eller enkeltpersoner muligvis er nødsaget til, at skaffe flere beviser på, at deres omdømme har lidt skade. Mindre erstatningskrav vil afholde nogle – mere kyniske – stridende parter fra at søge erstatning.

Hvis vi antager, at det første skridt hen imod en løsning af et problem, er, at erkende at der er et reelt problem, så er vi nået dertil. Når det kommer til stykket, så deler vi de samme bekymringer som jer samt resten af den demokratiske verden, d.v.s. at vi som borgere både ønsker en afhjælpningsmulighed samt ytringsfrihed. Det er beklageligt, at teknologien og retspraksis pt har rykket ved balancen for hvad de fleste borgere ville ønske, men det er langt fra skæbnesvangert.