Tag ved lære af Danmark

Af Nick Archer 108

I 2009 bloggede jeg anerkendende om Stiglitz-Fitoussi-rapporten om måling af den økonomiske sundhedstilstand og national lykke. I de få kommentarer fremprovokeret af den blog blev jeg beskyldt for på en eller anden måde at være en illoyal ambassadør – så vidt jeg husker, fordi Sarkozy noterede sig opfattelsen af ikke-økonomiske kriterier for national succes, hvilket Gordon Brown ikke gjorde. Den misforståelse skal ikke vare ved længere! Den nye britiske regering viser stor interesse for emnet, hvilket fornyligt blev bekræftet af regeringens beslutning om, at godkende vor nationale statistiske kontors indsamling af målinger vedr. ’lykke’ samt et initiativ, der bl.a. involverer Danmark og de andre nordeuropæiske lande.

Danmarks høje niveau for tilfredshed er ikke nogen nyhed i Storbritannien. Så sent som i tirsdags offentliggjorde the Guardian flere målinger, som indikerer, at danskerne er de mest lykkelige i Europa. Og tidligere på ugen, da jeg gik fra Christianshavn hen ad Gammel Strand i det filmiske snelandskab forekom det mig endnu engang let at forstå. Det der er nyt for mig er David Camerons beslutsomhed om ikke bare at beundre dette, men at lære af det. Og det gælder ikke kun cykelstier og fjernvarme, men derimod hele pakken.

Den 19. og 20. januar 2011 mødes regeringslederne fra de nordiske og baltiske lande med den britiske regering i London for at tænke over, samt sammenligne idéer til, hvordan man kan øge væksten –  som er en fælles bekymring –  og samtidig øge den generelle trivsel. I den nuværende økonomiske situation bliver vi allesammen nødt til at gøre tingene anderledes ligegyldigt hvad vort udgangspunkt er, hvis vi skal opnå noget godt. Derfor vil vore regeringsledere se specifikt på teknologi og innovation,bæredygtige  ’miljøvenlige’ økonomier; og køn, familie og arbejde og de vil se på de bedst mulige måder, hvorpå man kan komme nærmere det fælles mål indenfor disse vidtrækkende områder.

Denne blog fremprovokerer  nogle gange en stærk kritik af visse aspekter af Danmark – normalt når jeg netop hylder disse. Nogle læsere vil uden tvivl kunne huske OECDs relativt lave vækstprognose for Danmark i det næste årti eller en eller anden ridse i lakken. David Camerons pointe er ikke, at nogle af vore samfund har styr på det hele, men derimod at mange af svarene findes i blandt de nordeuropæiske lande samt at vi allesammen både kan lære noget af andre og lære noget fra os. Danmarks udfordring på mellemlangt sigt er ikke arbejdsløshed – som i Storbritannien eller i Sverige – men derimod det modsatte. Hvordan klarede I den? Måske virker det underligt, at sammenligne os med de baltiske lande, men hvis man vil opnå en hurtig økonomisk forbedring ved hjælp af det som økonomerne underligt nok kalder for negativ vækst, så må man spørge sig selv, hvordan de baltiske lande klarede den.  Og så fremdeles.

Jeg vender tilbage til dette i det nye år.  Lige nu ville jeg såmænd bare fortælle, at det er på tegnebrættet og at det er karakteristisk for Storbritanniens reelle respekt for dette hjørne af verden. Nogle gange tror jeg ikke, at danskerne er klar over, hvor heldige I er – især ikke når jeg læser nogle af kommentarene til denne blog. Med ønsket om et Godt Nytår er her endnu et vidnesbyrd – hvis I ønsker det – om, at Danmark fortsat er kilde til misundelse for mange i udlandet.

108 kommentarer RSS

  1. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Claus Sönderköge.

    Du kommenterer ikke Englands og Frankrigs traktat med Polen, som du ikke forstod, hvoledes denne traktat skulle opfyldes!

    Jeg hävder At England og frankrig gjorde deres yderste for, at opfylde traktaten ved, at erkläre Tyskland krig!

    En anden ting er, at vores allierede kommunister i Sovjet Unionen, ikke bekrigede Tyskland for at udrydde nazismen; men for at undelägge sig så meget af Europa som muligt. Hvilket jo som bekendt også lykkedes for dem i en lang periode!

    Hvis du vil hävde, at vi i verdens demokratier idag bruger nazistiske metoder, er diskutionen blevet absurt!

    M.v.h.

  2. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    TAG VED LÆRE AF HISTORIEN!

    “NATO klarede os gennem den kolde krig, og er stadig…” (Carl-Erik Pedersen. 4. januar 2011 kl. 23:00).

    Hvad NATO faktisk “klarede” – og hvordan! – kan man naturligvis diskutere – men osse lade ligge!

    Det er måske mere vedkommende for os i 2011, at den tidligere (hæderværdige?) organisation, som i hvert fald officielt blev dannet til fælles forsvar af medlemslandenes territorialområde, idag er omdannet til “paraply” for angrebskrige mod og besættelse af territorier “out of area”, nær (som Serbien, 1999) og fjern (som Afghanistan, 2001).

    NATO domineres nu som tidligere af USA – hvis geopolitiske interesser til hver en tid har været afgørende for organisationens politik – og Danmark er – mere eller mindre stiltiende – “med hele vejen” (som om vi alle var bonderøve fra Esbjerg).

    Uden at fortabe mig i detaljer vil jeg mene, at hvad vi (i Danmark) har fået ud af vores i bund og grund katastrofale følgagtighed, stort set begrænser sig til tidl. statsminister Anders Fogh Rasmussens nuværende post som NATOs generalsekretær – samt allehånde erfaringer, som det med tiden så tragisk korrumperede danske “forsvar” får med sig hjem fra “internationale missioner” i hælene på mere erfarne våbenbrødre fra Storbritannien (og USA, forstås).

    gl-j

    PS: Jeg tror at forstå, at resultatet af mere end 50 års NATO-medlemskab er Carl-Erik Pedersen en kilde til evig glæde – og fred med ham!

    For andre af os (i Danmark) er regeringens delvis forbryderiske og/eller landsforræderiske krigsdeltagelse en regulær plage (osse selv om vi er opfyldt af dyb taknemmelighed mod dem, der i sin tid satte livet på spil i kampen mod det trods alt mindst lige så rædsomme, tyske Nazi-herredømme…

  3. Af Claus Sønderkøge

    -

    Carl-Erik Pedersen 5. januar 2011 kl. 15:32

    Kun papirtigre drager i krig med diplomatiske depescher.

    Denne gamle sandhed måtte 60 millioner mennesker lade livet for.

    Men du har helt ret i at ifølge dine præmisser er diskussionen så absurd. For os andre er det grundlaget for den politiske kamp.

  4. Af Claus Sønderkøge

    -

    Carl-Erik Pedersen 5. januar 2011 kl. 15:32

    Som du jo så udmærket ved så foregik krigen indtil vist februar 1945 på russisk territorium.

    Det var hvad bekymrede Stimson og Roosevelt mest. Churchill forstod ikke, eller kunne formentlig ikke sætte sig gennem overfor egne fascister, at han satte Europas skæbne på en alvorlig prøve med sine tåbeligheder.

    Uduelige engelske soldater og victorianske imperiedrømme var den alvorligste trussel mod Europa. Hvis du læste lidt mere politisk historie og lod teknikanalyserne hvile ville også du få syn for sagen.

  5. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Claus Sönderköge.

    Vil du väre så venlig at holde dig til fakta?

    Krigen foregik ikke på russisk territorium til 1945; Men fra operation “Barbarossa”, det Tyske angreb på Sovjet unionen, i juni 1942, til sommeren af 1944, på Russisk territorium.

    Ifölge min historiske lärdom, så advarede Churchill mod invasionen i Normandiet, da han forudså Sovjets intentioner om, at underlägge sig så meget af Europa som mulig.

    Churchill ville have en invasion gennem Europas blöde mellemgulv, (Balkan), for at forhindrer så meget som muligt russisk okkupation af Europa; men det sked Amerikanerne höjt og flot på.

    Jeg har i mit liv väret tilsammen med mange tidligere tyske soldater fra WWII, og de direkte modsiger din argumentation om “Uduelige Engelske soldater”.

    Mine gamle bekendte fra Waffen SS, som gjorde tjeneste i Afrika, og på Östfronten udtaler sig om de Allierede tropper fölgende: Der Ami (Amerikanerne) ist vertloos als soldat, aber der Tommy (Engländeren) must du aufpassen!

    Dette er udtalelser fra nogle af verdens mest garvede frontsoldater der har eksisteret.

    Så tillader sig en “besserwisser” som dig, at kalde Engelske soldater for uduelige.

    hvor duelig er du? Den enste uduelig i denne diskussion er dig!

    M.v.h.

  6. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Claus Sönderköge.

    Tag dog for guds skyld, din compatriot “Godfred Luis Jensen i hånden og flyt til jeres drömme, som åbenbart er et socialistisk styre, og lad os normale mennesker väre i fred for jeres vavittige hjernespin! Tak.

    M.v.h.

  7. Af Claus Sønderkøge

    -

    Carl-Erik Pedersen 5. januar 2011 kl. 21:04

    Nu begynder din tone at blive ubehagelig og personligt defamierende. Så vi slutter her.

    Iflg. dtv-Atlas zur Weltgeschichte, bind 2, side 215

    12. januar bryder Sovjet gennem til Tyskland ved Baranow brohovedet.

    18. marts nås Kollberg

    30. marts nås Danziger Bugt

    Mellemregningerne kan du selv slå op.

    Jeg synes du skulle være lidt mere åben for verden og hvem og hvordan den bliver mishandlet.

  8. Af Morten Holgersen

    -

    Hej hej allesammen,jeg er kun 49 år gammel men tænker mere på den helt enormt meget betydende 1864 ikke eksisterende podcast med Bismarck.
    I øvrigt mener jeg at Karthago bør ødelægges.
    Og verden ville se meget anderledes ud hvis hvis.Ja nu var det så ikke hvis hvis;det var så så!
    Mvh Morten Holgersen

Kommentarer er lukket.