Fodbold og slagsmål

Af Nick Archer 3

Afsted til Parken for første gang i de to og et halvt år jeg har været her for at se en fodboldkamp for første gang i 40 år. (Sheffield Wednesday i Hillsborough, hvis du skulle være nysgerrig). I forberedelsesfasen handlede det udelukkende om de eventuelle risikofaktorer – britisk politi, dansk politi, skrap kontrol af billetsalget, ’spottere’ i menneskemængderne samt UEFA Cup finalen i 2000. Hvorfor det? Fordi Ambassaden er her for, at bekymre sig om den slags og forberede en plan for håndteringen af evt. problemer. Da jeg så Christiania-cykler ankomme til Parken og sætte små børn af, som skulle ind og se landskampen virkede sådanne bekymringer uvirkelige. Selvom det kun drejede sig om en venskabskamp, så kunne jeg alligevel ikke slappe ordentligt af indtil sent onsdag aften efter kampen, da jeg endnu engang checkede den aktuelle situation med mit team. Det samlede antal uheldige episoder beløb sig til et tabt pas og en anholdelse. 

Det er ikke tilfældigt, at voldelige episoder stort set er forsvundet i forbindelse med engelsk fodbold. For tyve år siden havde vi et reelt problem. Der er sidenhen brugt mange ressourcer og meget tankevirksomhed på at gøre noget ved problemet. Fans med en eller anden form for relation til fodboldrelateret vold er enten blevet dømt eller blevet underlagt et forbud, som gør det umuligt for dem at rejse udenlands til engelske landskampe. Og til min store overraskelse fungerer fangruppen under den engelske Football Association (FA) – som svarer til DBU – på samme måde som en privat klub; d.v.s. hvis FA ikke har lyst til, at sælge dig en billet, så får du ikke lov til at købe en. Medlemskort gør det svært at købe en billet og så sælge den videre. Det er fordelagtigt, at benytte sit kort, i det man optjener point. Man har med fordel ansat forhenværende politifolk som både fodbold-sikkerhedsvagter og indenfor fanklubberne. For nogle få år siden gjaldt det for fanklubberne om, at modarbejde hooliganisme, men nu til dags har de primært til formål, at give gode råd vedr. lokale turistattraktioner i f.eks. København, som i dette tilfælde, samt at hjælpe dem, der virkelig har problemer med at finde et hotelværelse eller hvad det nu måtte være. 

De konsulære medarbejdere ved Ambassaden spiller en væsentlig rolle ved at byde de besøgende sikkerhedsfolk velkommen ved deres ankomst, ved i samarbejde med dem, at få en forståelse af det særlige miljø der omgiver kampen, ved at være i nærheden af dem under kampen og være til rådighed, ved at være klar til at udstede pas, tage på hospitalsbesøg etc., samt ved at give London en tilbagemelding om den aktuelle situation efter kampen. Det er en stor investering, men hvis det hjælper med til at redde vort internationale ry og rygte samt til at gøre den internationale fodboldarena tilgængelig for et bredere publikum, så må det være det hele værd. 

Tidligere sagde nogle, at man kunne vente i timevis på busserne i London og så kom der pludselig tre på én gang – det gælder bestemt ikke her i København. Men det samme gælder åbenbart for fodboldkampe. Inden sommeren er ovre vil vi have haft en landskamp mellem Danmark og England, en kamp imellem FCK og Chelsea, samt besøg af U21-landsholdet og døvelandsholdet i Danmark – i den rækkefølge. D.v.s. at den næste udfordring er Chelsea-kampen, som vi også vil forberede os grundigt til. Onsdagens venskabskamp  blev spillet i en venligsindet atmosfære, men Chelsea-kampen vil udgøre første del af Champions League-ottendedelsfinalerne, så indsatserne vil være højere for både Chelsea og FCK. Vi er derfor også nødt til at være velforberedte.

3 kommentarer RSS

  1. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Man lærer virkelig lidt om psykologi/sociologi ved at prøve at lade sig opsluge af så store menneskemængder som til en fodboldlandskamp i Idrætsparken. Uanset om man så står og tænker på, at sådan følte de gamle romere det sikkert også i Colosseum eller tyskerne ved Nürnberg-nazipartimøderne, bliver man alligevel uvilkårligt revet med som en anden lille myre i en stor strøm, når de fælles brøl næsten får himles til at flænges.

    Der er temmelig godt styr på tingene i vore dage. Man bør afgjort ikke snyde små drenge for den slags oplevelser. Alligevel går det ind imellem helt galt. Sidste gang var under en skandaløs svenskelandskamp for kun få år siden, hvor de svenske tilskuere på det nærmeste måtte løbe spidsrod efter at være blevet overhældt med øl og spyttet på.

  2. Af s andersen

    -

    Fodbold maner det absolut laveste frem i ellers normalt velfungerende mennesker. En ellers fornuftig kontormand eller bankrådgiver kan blive fuldstændig kugleskør i roen såsnart han bliver revet med af flokmentaliteten ved en fodboldkamp. Hvad får almindelige mennesker til at smide rundt med borde og stole, begå hærværk mod biler og bygninger og involvere sig i masseslagsmål – kun p.g.a. en ligegyldig kamp? Minder betænkeligt om den hovedsløse opførelse vi ser i muslimske lande. Er fodbold en ny slags religiøst vandvid?

  3. Af Mathias Vrang

    -

    Som jeg plejer at sige, så er der intet der bringer folk sammen som sport og en fælles fjende.

Kommentarer er lukket.