Det engelske sprog

Af Nick Archer 46

I går aftes lyttede jeg til en dansk gymnasieelev, som på engelsk – foran et publikum på mere end 60 mennesker argumenterede for en mere tværgående tilgang til uddannelse i modsætning til den lineære, som han mener uddannelsessystemet her bærer præg af. En ændring som kunne sætte hans generation i stand til at takle de store udfordringer, som min – vores – generation ser ud til at overlade til dem.  Jeg var forbløffet over den selvtillid, intelletuelt og personligt, der prægede hans  præstation. Han vandt. 

Jeg var vært ved The English Speaking Unions årlige debatkonkurrence. Jeg plejer ikke at indlade mig på emnet ’det engelske sprog’ i dette forum (hvad kan jeg sige, når mit danske forbliver rustent og med Oslo-accent), men The English Speaking Union bringer mig tilbage til emnet en gang om året. Dette internationale netværk, på trods af dets lidt gammeldags navn og image, kæmper en konstant og dedikeret  global kamp for at sikre, at udviklingen af mit modersmål – som tiden gør til verdens lingua franca – ikke udelukkende gøres afhængig af nytteværdi  og den laveste fællesnævner. Foreningens globale debatkonkurrencer er selvsagt en lille del i dette, men ’il faut cultiver son jardin’: man starter hvor man kan. I Danmark betyder det, at en lille gruppe af gymnasier træner og udvælger elever til at deltage i konkurrencen. Snart vil to danskere drage til London for at deltage i den internationale konkurrence, og en dag – måske i år, måske om ti år – vil en ung dansker på den mest veltalende og selvbevidste måde fremlægge det mest fascinerende og overbevisende argument.    

Det er frygteligt at være dommer. Man må slemt skuffe fire ud af seks finalister, deres lærere og deres forældre. Begrundelsen for hvorfor de ikke klarede skærene gives som en offentlig kritik, der risikerer at ramme dybt ind i deres sjæl. For det handler nemlig ikke kun om sprog. Det handler om selvbevidsthed; hjernekraft; kropssprog og hvilke risici – noter eller ej, for eksempel – man er villig til at tage. 

Men gevinsterne er tilsvarende store – ligegyldigt om man vinder eller ej. Næsten alle job kræver at vi er i stand til at overbevise folk; mange af dem der sidder på topposter virker som om de ikke har deltaget i denne slags konkurencer . Hvor mange gode taler hører du? Jeg lytter til utroligt mange mennesker, men når jeg lægger ører til virkelig veltalenhed, er det altid opløftende – som at opleve en solrig dansk forårsdag – fordi det er en sådan dyrebar sjældenhed. Så disse studerende får et forspring lige meget hvilke faglige ambitioner de har.     

Og så er der det engelske. Vel vidende at det må være temmelig irriterende at høre en englænder takke Gud for, at han blev født til at tale engelsk, gav jeg i går aftes med glimt i øjet mine gæster en test. Jeg spurgte hvad den bedste oversættelse af ’selvtilfreds’ er. Det acceptable svar er selvfølgelig ’self-satisfied’. Men disse studerende har muligheden for at gå et niveau op og svare ’smug’. Jeg håber ikke, jeg lyder selvtilfreds når jeg siger, at det er ikke kun er et spørgsmål om at beherske offentlig tale, men også brugen af et nuanceret engelsk, som virkelig vil udskille morgendagens ledere. 

46 kommentarer RSS

  1. Af Erik Bramsen

    -

    Vel vidende at det må være temmelig irriterende at høre en englænder takke Gud for, at han blev født til at tale engelsk…

    Gid det var mig.

    På dommedag, hvor jeg står ansigt til ansigt med bemeldte skabning, skal Han minsandten få lov til at svare på nogle af de rigtig svære spørgsmål, og eet af de første er, hvorfor jeg ikke er født til at tale engelsk.

    I herværende sammenhæng nærmer det sig derfor det gudsbespottende at citere Voltaire. Som en anmelder sagde om Chrisopher Hitchens, så har han ordet i sin magt, but all too often he resorts to French in his search for le mot juste.

  2. Af Benjamin Kurzweil

    -

    Kære hr Nick Archer.

    I dette blogoplæg har du fokus på én ting, ét emne, og du gik en bue uden om opremsningerne. Det har gjort dit blogoplæg mere indholdsrigt.

    Du bliver endda poetisk: “…men når jeg lægger ører til virkelig veltalenhed, er det altid opløftende – som at opleve en solrig dansk forårsdag – fordi det er en sådan dyrebar sjældenhed.”

    Det engelske sprog har flere ord og nuancer end det danske sprog, og det engelske sprog er i sit udtryk også mere teatralsk end det danske udtryk, som er ret fladt, grundet mentaliteten, som ofte er det omvendte af “smug”.

    Det flade udtryk kan man ikke overbevise andre så godt med, som med det engelske sprog og mentalitet, som helt naturligt har mere swing og temperament i sig.

    Når du siger: “Næsten alle job kræver at vi er i stand til at overbevise folk; mange af dem der sidder på topposter virker som om de ikke har deltaget i denne slags konkurencer,” så vil jeg spørge dig, om disse topfolk taler dansk eller engelsk? Hvis de taler engelsk på den flade og uinspirerende måde, så er der tale om dårlig skoling og træning, men hvis de taler dansk, så er der ikke så meget at sige andet end, at dansk mentalitet og udtryk er ret fladt og lavmælt (low-voiced).

    Derfor hører jeg ofte mere BBC end DR, da de fleste DR journalister er totalt uinspirerende og søvnige at høre på (ingen navne). Dog vil jeg sige, lyt til Ros Atkins fra “World Have Your Say”, og du vil forstå hvad jeg mener. Der er stor forskel på Ros Atkins og de kvindelige værter som også er med i programmet. Men de er alligevel mere fokuseret end de fleste DR studieværter, som virker mentalt søvnige. Jeg kan tælle to radioværter hos DR, som kommer i nærheden af Ros Atkins, resten af DR’s ansatte er mentalt som syvsovere.

    Iøvrigt var Ros Atkins DJ, inden han startede hos BBC Worldservice. Ros Atkins er efter min mening den ideelle radiovært, – god stemmeføring, godt stemmemateriale, godt fokus, fantastisk overblik etc.

    http://www.bbc.co.uk/podcasts/series/whys

    Der skal en ofte en “mug” med øl til at gøre en dansker mere britisk i sit udtryk, men så får du også et “hug”, og et smil med “smug” og en gang verbal røg, så at rummet fyldes med “smog”.

  3. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Well, egentlig er “smug” vel et indlån i engelsk fra ældre nedertysk/oldnordisk i betydningen “besmykket” 🙂

    http://en.wiktionary.org/wiki/smug

  4. Af Claus Sønderkøge

    -

    Sprog er ingen skønhedskonkurrence. Det er noget som udvikles til praktiske formål. På Grønland har de 24 ord for sne, og som jeg så i en TV udsendelse i går om Skotland så har de der 26 ord for regn.

    Jeg er helt sikker på at man på den danske vestkyst bruger adskilligt flere ord om vejrlig end københavnere kender til.

    Vort fælles sprog er ret simpelt og det måler vi med LIX-tal. Det fælles sprog er det vi læser i boulevard pressen og er på dansk vist omkring 3.000 ord. Det danske sprog skulle indeholde ca. 22.000 ord. Så de fleste danskere har rig mulighed for at udtrykke sig nuanceret uden at skulle skifte til et grundlæggende andet sprog.

    Også jeg har et indtryk af af det engelske sprog indeholder flere nuancer end dansk. Men måske skyldes det mere mit begrænsede kendskab til såvel det danske som det engelske sprog.

    Jeg er egentlig langt mere imponeret over at man med tegnsprog er i stand til at udtrykke sig nuanceret.

  5. Af Erik Bramsen

    -

    Engelsk har omkring 600.000 ord, og jeg kan, på min bogormeære, forsikre dig om at udtryksmulighederne er ulige meget større på engelsk end på dansk.

    Dette forklarer også hvorfor man i Danmark synes at der findes mere end 3-4 nulevende danske forfattere der er værd at læse; kan man ikke læse engelsk litteratur uden at ty til ordbog eller skimme hen over de ord man ikke helt forstår, er det ikke rigtigt muligt at sammenligne. John le Carre eller Lawrence Norfolk kommer i dansk oversættelse til at lyde som Jussi Adler Olsen, og en talentløs nar som Stieg Larsson lyder næsten som en rigtig forfatter, når han bliver oversat til engelsk.

    Dertil kommer, at udbuddet af engelske bøger (og internet-tekster, ikke mindst) er ulig meget større på engelsk end af danske. Oversættelse er både dyrt og kræver stort talent og udvalget af f.eks. historie oversat til dansk er mikroskopisk, så det gælder også ikke-engelske forfattere, at man er bedre hjulpet på engelsk.

    Der er også bøger, der ikke lader sig meningsfuldt oversætte til dansk. Det gælder f.eks. al science fiction, hvor man på dansk ikke har en tiendedel af de udtryk, som genren har oparbejdet gennem 50 år. Hvordan oversætter man en tekst, der antager at læseren er helt på det rene med, hvad en ‘hegemonizing swarm event’ er?

    Dette er måske mindre problematisk end med John le Carre, fordi der ikke findes særlig mange gode sci-fi forfattere, men jeg har mistanke om, at den bagstræberiske danske teknofobi som har sendt Danmark fra en førerposition indenfor atomforskning ned på et stadium hvor vi tror at vindmøller og koprut-kraftværker er højteknologi lang hen ad vejen skyldes manglen på god, almendannende sci-fi. Sci-fi er drengerøvslitteratur og kunne danske teenagedrenge læse Iain Banks eller Vernor Vinge, ville DTU nok få større søgning.

    Er der nogen engelsklærere online? Jeg ved ikke hvad man stopper i halsen på de unge mennesker nu om dage, men drenge har altså brug for plasmakanoner, interstellar atomkrig og hed cybersex, ikke Ken Loach eller Kingsley Amis. Og når de først er kroget, er der ingen vej tilbage. Der er kun een måde at få sit sci-fi fix på, og det er på engelsk.

  6. Af carl-heinz feddersen

    -

    Det kan godt være, at eliten er interesserede i, at folk kan engelsk, hvis de besidder et topjob, hvor man tjener penge.
    Men det politiske niveau i EU har ikke interesse i, at befolkningen kan forstå hinanden, så ville vi hurtigere finde ud af, hvad EU består af!!!
    Hvis de mente det modsatte, ville de have indført engelsk fra første skoledag for alle medlems lande,
    så slap man for tolke bistand og misforståelser.
    Og tænk at kunne færdes i hele EU og forstå hinanden.
    Tænk hvad politi, grænsefolk, social kontorer og hospitaler m.m. kunne spare og udføre et bedre arbejde.
    Men det er politikerne total ligeglade med. det gælder bare om at rage til sig, i den korte tid, d sidder ved magten.

  7. Af Benjamin Kurzweil

    -

    Et sprog er som en muskel. Jo flere der masserer sproget, jo flere ord og udtryk frembringer det. Der er langt flere mennesker som masserer det engelske sprog, end det danske. Sne er vigtigt for gønlænderne, derfor har de nok flere ord for sne.

    Det gør jo en forskel om man har 22.000 ord at rutte med, eller 600.000 ord at rutte med.

    Jeg oplever det værende nemmere at skrive digte på engelsk, fordi jeg har adgang til flere ord og nuancer, flere udtryksmuligheder. Engelsk grammatik er også ret ukompliceret. Mange ord, og en nem grammatik, – the best of both worlds.

    Men som dansker, så er dansk noget specielt. I det danske sprog, er det indbygget en dansk mentalitet, som giver en anden klang, end det engelske. Og det påskønner jeg. For at nyde et sprog fuldt ud, skal man også forstå mentaliteten.

    Engelsk ruller bedre på tungen, og har en rytme og charme over sig, som jeg holder meget af.

    Jeg holder af begge sprog.

  8. Af The Engineer

    -

    Funny, my nickname for my (danish) daughter is “mugge” – a tongue-in-cheek appraisel of my attempts to use the danish word “smukke”.

    I now find that smug is related to besmykket.

  9. Af Casper -

    -

    Der er ikke noget galt i at folk er ambitiøse og får en god beherskelse af engelsk, inkl. litterær, historisk og kulturel indsigt og alt der hører med.

    Men det er et problem hvis danskere ikke får en tilsvarende indsigt i og beherskelse af det danske sprog.

    Kombinationen af dårligt dansk og snobberi for engelsk er livsfarlig, da den meget hurtigt vil føre til at eliten udtrykker sig bedst på engelsk. Eller føler det. Og med dem følger de brede masser, middelklassen, som er defineret ved altid at søge opad.

    Det er netop den udvikling som førte til skiftet fra dansk til tysk i Sønderjylland i sin tid, og som overalt i verden har ført til ensretning og udslettelse af dialekter og små sprog. (I UK gælder det walisisk, gælisk, skotsk og irsk).

    Jeg vil naturligvis ikke skyde på Nick Archer, hvis rolle er at være ambassadør for britisk kultur og dermed engelsk, men på de mange danskere der helt unødigt fremmer udviklingen mod at dansk skal være et sprog for husmænd og tyende, i dag ufaglærte og førtidspensionister.

    Især er evnen (og viljen) til mundtlig fremstilling gået kraftigt ned af bakke. På dansk. Unge danskere har ofte ikke noget imod at holde et oplæg på engelsk. Man kan så undre sig over hvordan de klarer det, når de ikke kan gøre det på modersmålet. Resultatet er oftest meget ringe på begge sprog.

    Nu handler Nick Archers indlæg måske om eliten, men glem ikke at der også skal være et sprog for den jævne mand, som der er mange, mange flere af end “morgendagens ledere”. Lederne styrer måsker erhvervslivet, men de er efter min mening absolut ikke det kulturbærende lag i samfundet. Kan I nævne nogen store erhvervsledere der har påvirket dansk kultur og selvopfattelse på en dybere måde? Næh.

    Den jævne mands sprog er og skal være dansk, og “morgendagens ledere” skal også kunne beherske dansk (som modersmål!) hvis de skal kunne tale med deres underordnede.

    Ellers får man en situation som i 1700-tallet, hvor de fine i København talte tysk.

    Det er ikke værd at droppe flere hundrede års dansk sprogtradition til fordel for et engelsk hegemoni i erhvervslivet, som måske kun varer 20 år – ingen ved hvor længe økonomisk vækst af den nuværende type vil fortsætte.

  10. Af R Bertelsen

    -

    Personligt takker jeg min skaber for, at jeg ikke har et hovedsprog som modersmål, men taler engelsk som et blandt flere fremmedsprog.

    Engelsk er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt i vor verden.

    Med en engelsk PhD grad og amerikansk postdoc har jeg selv haft megen glæde af engelsk.

    Men en spansktalende hustru, studier og forskning ved flere fransktalende universiteter og nordiske sprogkundskaber har åbnet helt andre verdener for mig. Jeg græmmer mig over ikke at have lært endnu flere sprog!

    Nogle af de på en gang højest uddannede og mest snævertsynede menneske, jeg har mødt, har været indfødt engelsktalende forskere. For dem var deres engelske modersmål en intellektuel spændetrøje.

  11. Af Martin Pedersen

    -

    Kære Mister Archer
    Kunne man ikke også oversætte “selvtilfreds” med Complacent?

  12. Af Klaus Kaaslund

    -

    Jeg har en stor del af mit professionelle liv arbejdetb på engelsk. Jeg læser hver dag Financial Times (Europas bedste avis), og kan normalt ikke huske, om jeg har læst noget på dansk eller engelsk. Engelsk er blevet vor tids Lingua Franca, det kan tales overalt, og egentlig behøver man ikke andet.

    Men vi skal passe på. Tilsyneladende er engelsk let at lære for danskere, men ud over et basalt niveau er det ganske svært. Og det er de færreste danskere, der taler engelsk så godt, at de ville kunne føre en begavet samtale på sproget. Det er ganske almindeligt at høre: “to arrive to (korrekt: in) London” og “to live of (korrekt: on) Beans”. Samtidig hører vi at op imod halvdelen af en årgang, der forlader Folkeskolen har så store problemer med dansk, at de ikke kan genneføre en ungdomsuddannelse.

    Og nu hørte jeg så i dag i min bilradio, at SF forslår at folkeskoleeleverne skal undervises på engelsk. Her tror jeg altså, at SF sætter sig mellem to stole. At kunne for lidt dansk og samtidig kun et middelmådigt engelsk har ingen mening. Hvis man vil indføre engelsk i folkeskolen, må det være for de elever, der ikke har problemer med dansk, for de har mest brug for mere dansk. Og det er vel et brud på ideen med enhedsskolen at udskille nogle elever til mere krævende undervisning end resten. Og egentlig tror jeg heller ikke at seminarieuddannede lærere taler godt nok engelsk til at kunne undervise på sproget.

  13. Af Benjamin Kurzweil

    -

    Klaus Kaaslund, 8. april 2011 kl. 18:04

    Jeg kan godt følge dig, men du sætter niveauet urealistisk højt, fordi ingen, og jeg gentager, igen, som bor udenfor Storbritannien taler rigtigt engelsk, heller ikke amerikanerne.

    Amerikanerne taler notorisk dårligt engelsk, inklusive de veluddannede. Du lærer ikke engelsk af en amerikaner. Glem det. Tag til London eller Cambrigde hvis du seriøst vil lære engelsk. Lad være med at mænge dig for meget med arbejderklassen i London, da de heller ikke kan tale engelsk, og du vil hurtigt tilegne dig en dårlig udtale og forkert en syntaks som vil hænge fast, og det bliver svært at slippe af med den, når den først har bidt sig fast.

    Jeg kan ikke holde ud at høre på “Cockney English”, men derimod er “Cambridge English” det som jeg holder mest af, eller de veluddannede i London som taler engelsk (minder meget om Cambridge engelsk).

    I “Cockney English” eksisterer bogstaver ‘t’ ikke. De siger f.eks. “wa-er”, istedet for “water”. Eller “sa-urday”, istedet for “saturday”. Bogstavet ‘t’ eksisterer ikke i “Cockney English”, men der er mange andre defekter i “Cockney English”. Det vil føre for vidt, at komme ind på. “Cockney English” er arbejderklassens sprog. Jeg kan næppe forestille mig, at hr Nick Archer taler “Cockney English”.

    Nuvel, ingen i Asien eller Europa taler godt engelsk, såfremt de har boet i Australien, Canada, USA eller Storbritannien i mindst fem år; forudsat at de har lært engelsk i skolen siden de var 10 år (gik i 3. klasse), ellers taler vi om mindst 10 år i et engelsktalende land. Og selvfølgelig skal man ikke leve i en dansk ghetto i Storbritannien, og tale dansk dagen lang, for det lærer man ikke engelsk af. Så kunne man lige så godt være blevet i Danmark.

    Man vil aldrig kunne lære engelsk på et højt niveau i Danmark, hvis begge ens forældre er danske og ikke taler engelsk flydende, og man ikke taler engelsk hver dag. Derfor skal man på et eller andet tidspunkt bo i Storbritannien for en længere periode, hvis man har større sprogambitioner, ligesom jeg selv har gjort.

    Men mindre kan godt gøre det i erhvervssammenhæng, hvor man ikke lever af sproget. Sagtens.

    Men hvis du vil leve af det engelske sprog, og være engelsklærer på højt niveau, så mener jeg, at det burde være obligatorisk at flytte til udlandet i mindst fem år, før man underviser på engelsk i Danmark på et gymnasium eller universitet.

    Dine ambitioner er derfor urealistisk høje, da ingen, i noget som helst land, når det niveau du taler om. Hvilket niveau SF ønsker, står mig uklart, og der er vist kun tale om 8. – 10. klasserne, hvis de vil.

  14. Af carl-heinz feddersen

    -

    Til Benjamin Kurzweil.
    Jeg tror ikke, at sne er “vigtig” for grønlænderne,selvom de har 24 ord for sne, eller regn er vigtig for Scotland, hvor de har 26 ord for regn.
    Men når du står i 45 – 50 graders kulde og er helt dækket af en anorak, er det jo smart, at de med et enkelt ord kan forstå, hvilken sne der er tale om.
    Tynd sne, våd sne, frossen sne, skarp sne, m.m..
    Og sådan har de det med mange ord.
    Med hensyn til sprog generelt, syntes jeg det lyder flot med dialekter, tænk hvor mange dialekter vi har i et lille land som Danmark.
    Lad os endelig holde fast ved det.
    Mojn, mojn.

  15. Af j nielsen

    -

    Italiensk har mindst 20 ord for “lommetyv”

  16. Af Claus Sønderkøge

    -

    Italiensk har mindst 20 ord for “lommetyv”
    Skrevet af j nielsen, 8. april 2011 kl. 20:53

    Måske – men kun eet ord for sex-parties: BUNGA

  17. Af j nielsen

    -

    orgia

  18. Af Jacqueline Hemmings

    -

    I am an Englishwoman and have never heard Danish spouoken in my entire life, althouogh I would like to rectify that situation at some point. I enjoy reading foreign languages and Danish is by far my favourite. Danish has a lot of lovely expressions and I enjoy reading the comments in this online newspaper. I don’t think there is any such thing as a best language

  19. Af Jacqueline Hemmings

    -

    Sorry about the spelling. I apparently can’t write very good English either

  20. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Nu er de engelske sprog vel først og fremmest så spændende på grund af deres større opblanding med latinske/romanske elementer end de øvrige germanske sprog.

    Sproglig imperialisme er jo ikke nogen moderne opfindelse. Dansk har også fået sin omgang med skrubhøvlen. Først og fremmest fra tysk, i mindre grad fra fransk og nu for fuld udblæsning fra engelsk. Hvem tænker fx nu på, at før det tyske “oldebørn” kom ind i dansk, var vores middelalderlige landskabslove nødt til at benytte sig at det ganske poetiske udtryk “børnebørnsbørn”?

    I mine øjne er det mest spændende, der i øjeblikket sker på den sproglige front i mindre grad udviklingen i det talte sprog, end den forrygende udvikling, som sker i skriftsproget, der er ved at udvikle sit helt eget lingua franca som følge af moderne kommunikationsmidlers muligheder og begrænsninger.

    Det må sgu efterhånden være svært at være censor ovre i Kina og skulle hitte ud, hvad helvede det egentlig er, de unge mennesker mener, hvis de bare undgår bestemte søgeord. På den måde kan man jo godt sige, at en slags “cockney-dialekt” har gået sin sejrsgang verden over.

    (særligt til fr. Jacqueline Hemmings, 9. april 2011 kl. 02:42)

    Dansk er svært både at lære og forstå skriftligt, fordi skriftsproget efterhånden er kommet så langt ud af trit med talesproget. Imponerende at det interesserer dig. Det er noget lettere at forstå mundligt. Som i de øvrige nordiske sprog er den del, der ikke bliver sagt, og især ansigtsudtrykket hos den talende, dog mindst lige så vigtig for forståelsen, som det der bliver sagt 🙂

  21. Af j nielsen

    -

    Noget af det svære ved dansk er trykafhængig betydning.

    “Han lå i sengen”

    Tryk på “lå”: han lå der bare, fx ikke stået op endnu eller fuldt påklædt … men:
    Tryk på “sengen”: han var syg.

    Det kan man ikke læse sig til. Jeg har spurgt franske bekendte om de har noget tilsvarende, og svaret var nej. Kinesisk har.

  22. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Det er i øvrigt den 9. april i dag. En lige så pragtfuld forårsmorgen som den 9. april 1940, hvor formationerne af tyske bombemaskiner fløj så lavt over de større danske byer, at ruderne klirrede, og hvor tysk endegyldigt tabte kampen om pladsen som første fremmedsprog i Danmark. Dét havde nu allerede været på vej i mindst ti år med biografpublikummets stadigt stigende begejstring for amerikanske hollywood-films og ungdommens besættelse af jazz- og swingmusik.

    Min meget swingbegejstrede far lå og rodede rundt ude i Kattegat ombord på en dansk torpedobåd. Han tilgav aldrig de danske myndigheder, at de den meget tidlige morgen i det alleryderste øjeblik fik forbud mod at skyde på tyskerne, efter de allerede var blevet beordret “klar til kamp” (“action stations” på lingua franca).

  23. Af carl-heinz feddersen

    -

    Hej politikere.
    Læs lige John Ulrich Poulsens indlæg 9 april 2011 kl. 07:57.
    Bl.a. “Som i de øvrige nordiske sprog er den del, der ikke bliver sagt, og især ansigtsudtrykket hos den talende, dog mindst lige så vigtig for forståelsen, som det der bliver sagt”.
    Derfor kan vi ikke have tilslørede mennesker i Danmark
    Forstår I det, selvom I ikke kan se mit ansigtsudtryk!
    And to Jacqueline Hemmings.
    Don’t mind the spelling. I love yours contributions.

  24. Af Erik Bramsen

    -

    @John Ulrich Poulsen

    “action stations”

    Mener du ‘battle stations’?

    Og med mindre du er mere end 71 år gammel, tror jeg du skal være glad for at din far ikke blev beordret til at åbne ild.

  25. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Erik Bramsen, 9. april 2011 kl. 09:27)

    Nej, det gør jeg ikke 🙂

    http://en.wikipedia.org/wiki/Action_Stations

    Nu kom mit fædrene ophav så i stedet til sammen med et par af torpedobådens søsterbåde i Storebælt med net og bådshager at deltage i bjærgningen af minesprængte tyske søfolk og senere at være ligbærer for dem på Nyborg Kirkegård.

  26. Af Erik Bramsen

    -

    1-0 til John Ulrich.

    Og bortset fra det, så er det en god anekdote med din far. Min onkel var på en minestryger.

    Min morfar blev sendt på tvangsarbejde i Tyskland, og indtil for nylig var besættelsen tabu for min familie. Indtil jeg tilfældigt bemærkede, at arbejdsløse blev sendt på tvangsarbejde i Tyskland. De troede at han var taget frivilligt afsted.

  27. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    Artiklen udtrykker et latterligt snobberi for engelsk. Det beviser ikke noget, at man kan tale engelsk, slet ikke at man har lederevner. Jeg har ærlig talt mere respekt for danskere, der kan tale fransk eller tysk, for her forudsættes dog en virkelig indsats, mens det barnagtige dansk-engelske man hører overalt tilsyneladende indlæres i underskolens første klasser.

  28. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Kaj Vilhelmsen, 9. april 2011 kl. 11:12)

    Det tror jeg nu ikke. Ambassadør Archer er ikke uddannet jurist, men derimod særdeles sprogkyndig og mestrer ud over noget så eksotisk som arabisk altså også norsk og dansk 🙂

  29. Af Flemming Rickfors

    -

    I det område af det sydlige England hvor jeg boede, ville en person, hvis adfærd blev bedømt som *selvtilfreds*, blive kaldt *a gid* (fra det oldengelske *gydig*, hvis det var en mand der omtalte en mand. Ordet betyder oprindeligt *besat af en gud*, men opfattes som *dum*.

    En kvinde der omtaler en *selvtilfreds* kvinde ville kalde hende *a (silly) cow*; uden sammenligning det mest gennemtrængende ord i det nuengelske fornærmelsesregister.

  30. Af Joachim B. Olsen LA

    -

    “Jeg håber ikke, jeg lyder selvtilfreds når jeg siger, at det er ikke kun er et spørgsmål om at beherske offentlig tale, men også brugen af et nuanceret engelsk, som virkelig vil udskille morgendagens ledere.”

    Hvis du har ret skal oppositionen nok lige overveje om Villy Søvndal er det rette valg som udenrigsminister!

    http://www.youtube.com/watch?v=D6zu6zKibEI

    Ikke just et eksempel på nuanceret brug af det engelske sprog!

  31. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    Til John Ulrich Poulsen. Det er sikkert rigtigt, at ambassadør Archer er meget sprogkyndig, og det er da udmærket, men når talen er om, at engelsk skulle være særligt betydningsfuldt i forhold til lederemner, så er der mere tale om snobberi end om realiteter. En virkelig leder har vel ansatte, der kan tale med udlændinge, når det er påkrævet, så jeg kan ikke indse, at engelsk nødvendigvis skulle være en særlig vigtig kvalifikation for en leder. Men jeg kan derimod forestille mig en lang række andre kvalifikationer, der er vigtigere for en person, som ønsker at være leder i Danmark.

    Og ideen om at lade børn i underskolen blive undervist på engelsk også i timer, der ikke er sprogtimer, det har da heller intet med et reelt behov at gøre. Det er bare et tarveligt resultat af den amerikanske pop- og pøbelkulturs store indflydelse i landet.

    Jeg mindes i denne forbindelse, hvad en intellektuel østtysker, der havde været i Vesttyskland, sagde til mig på et seminar: “De kalder sig tyskere, men de kan ikke sige en sætning uden vulgære amerikanske skældsord. De halvamerikanere..!”

  32. Af Claus H. Hansen

    -

    Det er beklageligt, hvis det at mestre engelsk betyder, at der fokuseres alene på ”højbritisk”. Selv om det er en nydelse at lytte til korrekt Britisk-Engelsk, så indeholder det engelske sprog, så mange nuancer, som er knyttet tæt til den kultur, i hvilket sproget anvendes.
    Jeg vender regelmæssigt tilbage til specielt amerikanske forfattere, som mestrer den skrevne dialekt. John Steinbeck i ex. Grapes of Wrath, Mark Twain – generelt eller et nyt eksempel ved Kathryn Stockett, som har forfattet den brillante, The Help, som er oversat til dansk under titlen, Niceville.
    Lad mig helt tilfældigt fra Twains The Adventures of Huckleberry Finn citere: ”En wid dat I fetch’ a slap side de head dat sont her a-sprawlin’. Den I went into de yuther room, en ’uz gone ’bout ten minutes….”. Blot for at vise, at dette også er engelsk og peger direkte på en dialekt, som tales af en speciel kategori mennesker.
    En stor del af dette klassiske værk er skrevet i forskellige dialekter (faktisk flere end 20), og jeg bad vores 13-årige barnebarn, som har haft engelskundervisning i nogle år, om at læse forskellige stykker fra bogen. Det var helt umuligt for ham – naturligvis.
    Når sproget af forfatterne anvendes på denne elastiske facon, optræder karaktererne stærkt, og relaterer sig til den helt konkrete kultur, som de repræsenterer. Set ud fra en ”højengelsk” standard, er dette sprog naturligvis helt forkert. Men ikke desto mindre ville det også være forkert, at dialogerne i de nævnte bøger blev foretaget på ”højengelsk”. På samme måde som hvis britiske dialekter blev udeladt eller tvunget ud.
    Så står vi yderligere overfor situationen, at disse tekster er umulige at oversætte til ex. dansk. Den rette kulturelle stemning kan ikke tone frem i den danske udgave. Her er ikke alene tale om det meget større ordforråd på engelsk, men også en kvalitativ bearbejdning af sproget, som gør det umuligt at oversætte helt korrekt. I de danske oversættelser taler personerne alle på akkurat samme måde, og dermed forfladiges disse tekster, næsten til det uigenkendelige.
    I stedet for at tvinge det engelske sprog, som vi lærer, ind i den højengelske standard, så lad sproget blomstre, og inddrag alle nuancerne. Også selv om man ikke har chance for at vinde den konkurrence, som denne blog begyndte med. So be it.

  33. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Kaj Vilhelmsen, 9. april 2011 kl. 12:58)

    Oldbabylonsk var vel verdens første rigtige “diplomatsprog”. Så blev det græsk, der hurtigt afløstes af latin. I moderne tider har fransk holdt skansen forbløffende længe, men er i vore dage – selv i EU – klart blevet udkonkurreret af engelsk. Dermed ikke sagt, at andre sprog som fx tysk, spansk, russisk, arabisk eller i særdeleshed kinesisk ikke kan være nyttige at kende, hvis man vil have nærmere økonomisk samkvem med folk derfra.

    En leder, der hverken taler mindst engelsk som fremmedsprog eller behersker sit fag, det være sig jura eller økonomi eller hvad det nu måtte være på et fremmedsprog, er da i fremtidens internationale samfund på forhånd lidt af en vingeskudt fugl.

    Dansk er et meget lille sprog. Selv hvis vi gavmildt regner de øvrige nordiske sprog med til en slags fælles nordisk sprog, er vi kun noget under 20 mio, der taler og forstår sproget. Lidt færre end de hollandsk talende, der så til gengæld er væsentligt bedre til såvel engelsk, tysk og fransk, end vi er.

    Det er ikke tilfældigt, at man i sin tid valgte at placere EU’s hovedkvarter i Bruxelles lige på sproggrænsen mellem hollandsk og fransk. I vore dage ligger hovedkvarteret omtrent lige så skævt anbragt, som København gør i Danmark, men de tilrejsende politikere, diplomater og embedsmænd fra de senere tilkomne fjernere liggende medlemsstater overlever utvivlsomt de udmattende flyrejser ved udsigten til Bruxelles’ mange fortrinlige fiskerestauranter og andre fristelser. Man kunne godt forestille sig en ikke alt for fjern fremtid, hvor disse plenummøder om mere tekniske spørgsmål i Bruxelles i et vist omfang bliver erstattet af mere moderne kommunikationsformer. Derimod er nok nødvendigt, at den spæde spire til et egentligt forenet Europa, nemlig Europa-parlamentet, forbliver fysisk samlet et eller andet sted.

  34. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    Til John Ulrich Poulsen. Nej, en leder behøver ikke at beherske sit “fag” på engelsk, for det har han folk til. I øvrigt tror jeg ikke på, at ret mange kan beherske både ledelse og fremmedsprog samtidigt på et særligt højt niveau. Du skriver selv om EU, og forholdene i denne organisation er vel et ganske godt eksempel på, at det vanskeligt kan lade sig gøre. De interessante og originale indlæg kommer fra folk, der kun kan tale deres eget lands sprog, mens de sprogkyndige ikke har meget at sige, der er anderledes end mediernes almindelige baggrundsstøj. Hvorfor? Simpelthen fordi man kun kan være en tænkende person på sit eget sprog; man forfalder straks til floskler og det barnagtige på et fremmedsprog.

    Lad mig her pege på NATOs generalsekrætær. Hvis man kun kendte Hr. Fogh fra hans udtalelser på engelsk, så ville man aldrig få den tanke, at han har lederevner. På engelsk lyder han som et barn, men som statsminister viste han faktisk betydelige lederevner.

  35. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Kaj Vilhelmsen, 9. april 2011 kl. 15:07)

    Selv er jeg nu helt tryg ved, at dronningen flydende behersker såvel engelsk, tysk som fransk, for ikke at nævne de nordiske sprog, og hurtigt kan få bistand fra prinsgemalen, hvis samtalen skulle slå over i kinesisk. Republikaner som jeg er, vil jeg nok påstå, at hun behersker sit “fag” 🙂

  36. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    Jo, men dronningen er jo heller ikke en leder. Hvem kræver noget af hende andet end repræsentation? Jeg kender da selv folk, der kan mange sprog på universitetsniveau, men de kan nu heller ikke så meget andet. Sprogene er jo deres fag. Nej, problemet er at finde folk, der både er sprogbegavede og har lederevner, og de er uhyre sjældne. Derfor er det også et hårdt krav at stille, at danske ledere nødvendigvis skulle kunne engelsk på et højt niveau.

  37. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Kaj Vilhelmsen, 9. april 2011 kl. 16:53)

    Nu er det jo ikke ligefrem noget nyt, at danske købmænd sendte deres opvakte sønner på udlandsophold, for at de skulle lære handelen at kende på fremmede steder. Håndværkerne gik på valsen og fik også internationalt udsyn og sprogsnilde. Adelen sendte deres afkom på årelange studieophold ved udenlandske universiteter for at forberede dem til en fremtid i statsadministrationen. Selv søfolk var nødt til at lære sig nogle udenlandske brokker, hvis de ellers ville kunne begå sig i fremmede havne.

    Det har aldrig været nok kun at kunne tale dansk, med mindre man altså blev hjemme bag ploven.

  38. Af Niels Svendborg

    -

    Hvad med et nuanceret dansk? Eller rettere “alsidgt”

  39. Af Thomas Borgsmidt

    -

    1) Det største sprog i Europa er tysk. Det er der ingen i Danmark, der taler eller forstår – på trods af, at der ikke er de store oversættelsesproblemer.

    2) Verdens dominerende sprog er engelsk, som ingen her i landet forstår; men det afholder dem ikke fra tale det.

    3) Hvis man taler dansk i Danmark, bliver det ikke forstået; hvis man forstår dansk, bliver det ikke sagt – og så har man i øvrigt ikke noget at tale om.

    Nu hedder det modersmål – med god grund – og efter at have hørt moderne børnemødre må jeg konstatere, at der ikke er nogen grund til at lære at tale.
    Et utal af ufærdige sætninger med indskud på indskud, hvor man prøver at tælle på fingrene om der er lige mange højre og venstre parenteser – det er der ikke.

    Det er ikke bare engelskundervisningen, der er katastrofal – det gælder hele pensum. Jeg har hørt matematiklærere i gymnasiet, der ikke kunne bruge den matematikbog jeg brugte: Snothvalpene kunne ikke LÆSE den.

    CBS vil være international og undervise på (amerikansk) engelsk – hvilket ikke er lettere, da der faktisk visse steder i USA er en udtryksevne, der overstiger Sylvester Stallone niveauet.
    Her er man imidlertid stødt på den uoverstigelige hindring, at lærerne ikke kan tale engelsk. Til gengæld er færdighederne i bumseudklemning og neglelakering uovertrufne.

    Kurzweil: T’et mangler ikke i cockney – det er et glotteralt stop.

    Jeg ville betegne forskellen mellem complacent og smug som hhv. fejlagtig tilfredshed med egen indsats og ubegrundet selvglæde.

    Nu er dansk et dårligt sammenligningsgrundlag. Jeg har på fornemmelsen, at der er sket en katastrofe i middelalderen. Bla. er en del nautiske udtryk gået tabt, hvilket man kan erfare ved at sammenholde med færøsk, hvorefter f.eks. hollandske udtryk er kommet til.
    Man kan – med besvær – læse, hvad Christian IV skrev; men prøv med jyske og skånske lov! Ingen kontinuitet.
    De øvrige nordiske sprog – Vorherre bevare os – svensk består udelukkende af stavefejl og bandeord, hvor norsk er institutionaliseret dialekt.

    Der tales om, at en ungdomsårgang står til at blive tabt i badevandet, når proppen går op.
    Jeg troede en tid lang, at med forældregenerationen var bunden nået, jeg tog fejl: Neddannelsen tog over.

  40. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Thomas Borgsmidt, 10. april 2011 kl. 11:02)

    Vi kan i hvert fald ud fra fra Kong Christian den IV’s bevarede, ganske omfangsrige, egenhændige skriftlige korrespondance gætte os til, at han må have talt udpræget sjællandsk 🙂

    Har du i øvrigt forsøgt dig med det fintslebne sømandssprog i Kong Frederik den II’s Søret fra 1561, som jo udgør skelettet i Danske Lovs 4. Bog om Søretten? Formentlig ført i pennen af rigsråd og statholder på Københavns Slot Mogens Gyldenstjerne. Se: V. A. Secher: “Corpus constitutionum Daniæ” 1-6, 1887-1916.

  41. Af Jens Petersen

    -

    Subject: Når danskere taler engelsk, men tænker på dansk??!

    I am in the beginning of my period (Marianne Jelved)

    Screw down your expectations (Richard Møller Nielsen til verdenspressen)

    We wanted to play with long balls (Dansk landsholdsspiller)

    Two chocolate balls, please (Biker-Jens i bagerforretning i USA )

    You are invited to take advantage of the chambermaid (Information til gæsterne på dansk hotel)

    The prick over the I (Jytte Hilden)

    Til en tjener på en engelsk restaurant: ‘I would like to pay the building’

    Dansker på en engelsk pub: ‘Can I borrow the toilet?’

    Dansker på vej ud fra toget i Underground i London : ‘Let’s get out in a fart!’

    Hørt på lejr: Please don’t clean your dishes in the shower. Use the snake outside instead.

    En dansk turist forsøgte at krydse gaden i New York og var nær blevet mejet ned af flere biler. En politimand havde set det hele og råbte:
    – Did you come here to die? Turisten råbte tilbage: No, I came yesterday.

    En dansk advokat var på ferie i London og var ude i byen med nogle venner om aftenen. Da de skulle hjem, tog de en taxi, og advokaten skulle sidde foran ved siden af chaufføren. Advokaten åbnede døren til højre og konstaterede: Oh yes, the rat is on the other side here in England

    Dansker på engelsk restaurant: I would like to have a bloody beef please. Efter en lille pause siger tjeneren: And maybe you want it with some fucking potatoes?

    En dansker spurgte en englænder: ‘Do you have a smoke?’ – hvorpå englænderen svarede høfligt, men ironisk: I’m sorry, but I don’t cigarette’

    En dansk familie med engelske middagsgæster: ‘We serve fishingballs to dinner’ Engelsk gæst: ‘I didn’t know the fish had balls!’

    Dansker, som blev stoppet af engelsk politi: Excuse me, what is the fart limit?

    Amerikansk ‘far’ til familiens danske au pair-pige: Do you want to use the rest room before we drive cross State?’ Pigen: ‘No, I can do it in the car’

    Dansker til en skotsk tjener efter forgæves at have gennemsøgt
    morgenbuffeten: ‘Do you have round-pieces in the hole taken?’

    En dansker kom til at fyre en ordentlig bøvs af på en engelsk pub Folk kiggede lidt underligt på ham, og hans respons var rimelig højlydt:
    ‘To rape is not a crime’

    Ved indvielsen af olie- og gasmesse i Norge: This is the biggest mess I have ever seen.

    Dansker på tyrkisk bar: Tomorrow I want to go to the bitch with an umbrella

  42. Af j nielsen

    -

    This one is from the Thatcher era. The Iron Lady is out dining with her all-male cabinet.

    Waiter: “Can I take your order, Sir?”
    Thatcher: “A steak. Raw.”
    Waiter: “And the vegetables?”
    Thatcher: “They’ll have the same.”

  43. Af Nick Archer

    -

    Tak for jeres intressante kommentarer på min seneste blog. Jeg prøver ikke at fremhæve det engelske sprog over andre sprog, men udtrykker blot en præference for godt engelsk fremfor middelmådigt engelsk. Og jeg bør måske gribe chancen og tilføje, at jeg gerne ser det gode engelske, sameksisterende med et godt dansk, blive brugt med en vis selvtilid. Jeg må dog indrømme at føle lidt ubehag ved at promovere engelsk som et middel til at undervise i andre fag på et højere uddannelsestrin… Så hvis jeg må gribe teten fra Jacqueline Hemmings’ pointe: jeg er enig med dig i ,at det danske sprog har mange flotte udtryk. Og jeg påstår heller ikke at engelsk er bedre end dansk.

    Og til Kaj Vilhelmsen, min blog handler ikke om et ”snobberi for engelsk”, men om en anerkendelse af sprogegenskaber generelt og deres betydning for vores liv. Der er få ting værre end folk der insisterer på at bruge engelsk kun baseret på ren snobberi.

    I modsætning til dette, så finder jeg det altid meget opløftende at lægge øre til virkelig veltalenhed. Det er som sagt en dyrebar sjældenhed og noget der bør værdsættes. Jeg finder det særligt opmuntrende at møde unge mennesker, der behersker offentlig tale og kan finde ud af at bruge et nuanceret sprog – om det så er engelsk eller dansk er sekundært – i en sådan grad, at man fornemmer en mulig fremtidig leder.

    Til sidst @Casper – Jeg er enig med dig i, at det er et problem hvis danskere – og briter – ikke behersker deres eget sprog. Hvis man ikke kan bruge ord på en klar og forståelig måde, så kan man ikke tænke på en klar og forståelig måde. Men jeg er ikke enig i, at den danske elite foretrækker at udtrykke sig på engelsk. Det er blot et talent mange af dem besidder. Flere blandt den danske ’elite’ som jeg kender er de som er mest generøse når det gælder om at tale med den her stakkels udlænding på deres modersmål.

  44. Af Poul Tranberg

    -

    Kaere ambassadoer.

    Tak generelt for din blog med mange meget forskellige emner.
    Det engelske sprog. Ja, det er pragtfuldt. Jeg blev for nogle aar siden i forbindelse med mit arbejde her i Polen kontaktet af den polske afdeling af The English Speaking Union. Jeg blev bedt om (som du i Danmark) at overtage dommerhvervet efter den australske ambassadoer. Det blev for mig 3 fantastiske aar og dommergerninger. Jeg er helt enig i, at The English Speaking Union udfoerer et unikt og frivilligt arbejde, som intet har med propaganda for det engelske sprog, England, eller engelsk kultur og politik at goere. For alle deltagerne var deltagelsen utroligt laererigt, ogsaa for flertallet, som slet ikke var tabere, selv om de ikke fik rejsen til London.
    Det, der var interessant for mig som dansker, var, at jeg overhovedet blev anmodet om at fungere som (over)dommer – endda over flere aar. Det fik mig til at taenke over to ting, som maaske gav mig forklaringen paa, at jeg som dansker blev anmodet om at vaere overdommer i en engelsk sprogkonkurrence:
    1. Det kan faktisk begrundes tilfredsstillende, at dansk (eller oldnordisk) reelt er grundlaget for det engelske eller angelsaksiske sprog fra 500-600 tallet. Denne indflydelse (eller dette faellesskab) forsatte under vikingetiden op til 1066 – og faktisk herefter, selv om det officielle sprog i et par hundrede aar i England blev fransk. I almindelighed forsatte englaenderne at tale dansk/angelsaksisk. Proev ioevrigt at laese danske og engelske tekster fra 1500-1600 tallet, saa bliver du slaet af ligheden.
    2. Meget mere vigtig end selve sproget – som jo kun er et kommunikationsmiddel – ,saa kom jeg til at forstaa, at The English Speaking Unions egentlige formaal er en demokratisk personlighedsudvikling af gymnasieelever baseret paa rhetorikkens logik og overbevisningsevne via talens magt.

    Lad os haabe, at The English Speaking Union og andre lignende aktiviteter med tiden kan foere til, at vi overalt i verden kan tale med og forstaa hinanden. Saa er det ligegyldigt, om vi kalder sproget engelsk eller — Dansk.

    Venligst, Poul Tranberg

  45. Af round bare ass round bare ass

    -

    i read your article and loave it so much

  46. Af weblink weblink

    -

    electronic cigar Det engelske sprog | Et britisk perspektiv
    weblink http://ptdeveloper.net/hangsen-e-liquid-uk/beware-of-inferior-e-cigarettes-sold-in-australia.asp

Kommentarer er lukket.