Ave atque Vale

Af Nick Archer 33

Dette bliver min sidste blog i dette forum. Nu hvor valget i Danmark nærmer sig, bliver det sværere for en udenlandsk ambassadør at kommentere på landet uden at begå professionelt selvmord. Og der er ingen grund til at blogge om ingenting eller skrive blogs, der er så intetsigende og kedelige, at de keder bloggeren selv. 

Det at blogge her har været en pudsig oplevelse, som har lært mig lidt om Danmark. Jeg fandt hurtigt ud af, at en af måderne, hvorpå man kunne fremprovokere mange kommentarer, var ved at sige, at ’nogle af mine bedste venner er muslimer’. De der skriver racistiske svar udgør naturligvis kun en lille minoritet.  Men alligevel… Jeg blev mere overrasket, da jeg skrev om, at der nærmest ikke er nogle synlige kvinder blandt topledere her. Det fremprovokerede mange frustrerede responser. Ikke udelukkende kommentarer men også invitationer til at holde taler ved forskellige lejligheder, og breve med posten. Det blev dermed faktisk den mest livlige debat, som jeg har været vidne til i forbindelse med min blog. Det var et højdepunkt i min blog-historie. En anden underlig katalysator for voldsomt raseri blandt nogle få læsere har altid været det land, jeg repræsenterer. Det med at Storbritannien er gået i hundene er naturligvis ikke den korrekte opfattelse, men der er nogle, der virkelig nyder vort forfald og derfor skælder mig ud, da jeg jo er landets repræsentant her.  

Derudover er der visse ting, som der ikke er nogen, der gider at kommentere på. Min største skuffelse var da min jule-blog om de arabiske kristnes forhold ikke lod til at vække nogen som helst interesse, eller i hvert fald ikke før end kommentar-skriverne havde fået debatten tilbage på det sædvanlige og uinteressante spor med udskældning af muslimerne og i et enkelt tilfælde eller to desuden også jøderne. Jeg nærede ingen intention om, at debatten i bloggen skulle handle om dette. 

Det er aldrig til at vide, hvad størstedelen af læserne mener om disse emner  – eller et hvilket som helst emne. Størstedelen af læserne skriver ikke kommentarer, så dem møder man kun fra tid til anden samt vilkårligt til nogle sociale begivenheder. Jeg håber dog, at folk har oplevet og forstået, at der har været en mening med denne blog, nemlig at være en del af den utroligt brede og kontinuerlige dialog imellem vore to kulturer. En dialog, som vi mener er gensidigt berigende, ikke mindst når vi kæmper med gensidig uforståelighed, hvilket er mere udtalt end det de høflige kommentatorer normalt giver udtryk for. Og også en dialog, som danner det bedst mulige grundlag for den kontinuerlige tæthed, som vi sætter så stor pris på. Min rolle har bestået i at belyse nogle områder eller misforståelser, som ellers ville være blevet forsømt, udfra en politisk synsvinkel – ofte europæisk . Og at lappe nogle af hullerne.  

I den forbindelse har jeg lige en sidste bemærkning vedr. et af mine yndlingsemner. Den muslimske konvertit Bilal Philips nylige besøg fik en hel del mediedækning (se min blog ’Kom frem i lyset’ skrevet på baggrund af Hizb ut-Tahrirs møde i Det Kongelige Bibliotek). Men hvor har du – eller måske snarere dine børn – egentlig hørt hans synspunkter vedr. homoseksuelle og kvinder før han kom her til? Jeg kan ikke forestille mig at det var i moskeen. Men helt sikkert på plader af folk som Sizzla og Beenie Man (Hvis du ikke kender dem, så slå dem op på Google…). Bilal Philips er født i Jamaica og han er en ret typisk fortaler for den ’slap da bitch’-kønspolitik, som alt for mange rappere og reggae-sangere synger om. Lad være med at skyde skylden på Jamaica eller Los Angeles, men undlad også at give islam skylden. Snæversynetheden lever også i bedste velgående i Vesten.   

Hvis der har været et tema i min blog lige fra begyndelsen, så har det været, at Storbritannien under begge de to regeringer jeg har tjent under som ambassadør, ikke er venligsindet overfor snæversynetheden. Ulempen ved at komme fra et land med så meget historie i bagagen er, at folk måske forbinder en alt for meget med fortiden – hvilket indikerer en vis lukkethed. Vi britere fornægter ikke vor fortid; vi er derimod stolte af den. Men vi vil gerne bevise, at vi planlægger at skabe endnu mere historie i de kommende år, og for at vi kan gøre dette, har vi tænkt os at blive ved med at udfordre verden og ændre os løbende. Vi lever alle med håbet.  

Tak for at i læste min blog og kom med kommentarer.

33 kommentarer RSS

  1. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Det har været en fornøjelse at læse dine synspunkter og kunnet kommentere både dem og medkommentatorernes synspunkter undervejs. Tak for det! Bloguniverset blev igen lidt fattigere.

  2. Af j b

    -

    England med så meget historie, landets størrelse taget i betragtning er jeg jo ikke ved at falde bagover, Danmarks historie er mindst ligeså spændende.
    Men Nick, tak for dine mange betragtninger omkring danske forhold. Jeg kan kun støtte dig i, det er svært, næsten umuligt at blive klog på danskerne. Og det er jo ikke lettere for en repræsentant fra et andet land at se fornuften. Men du har dog set problemerne hen ad vejen, danskernes evindelige trang til jantelov, hygge, ligusterhæk og et politisk mindretalsfnidder, som jo har bragt landet til det, det er idag! Men god tur hjem, du rejser tilbage som et rigere menneske.

  3. Af Knud Madsen

    -

    Ærgerligt at du stopper.
    Det er altid spændende at læse en kløgtig udlændings reaktioner, og især da du så flot mestrer, og tilsyneladende forstår, vort vanskelige sprog! 🙂
    Jeg er måske især imponeret over, at du overhovedet har villet kaste dig ind i debatter, og ikke bare har holdt dig i anonymitetens tusmørke. Tak for det! 🙂

    Du har måske fået indtryk af, at vi her i DK er fremmedfjendske.
    Hold dog fast i at det der er problemet er muhamedanerne, der kommer med deres imperialistiske ideologi. Vi gider overhovedet ikke at skulle tvinges til at konvertere til noget for os så fjernt som muhamedanismen. Og jo, desværre er det fremtidperspektiver, ikke i morgen men om 30-40 år.

    Det altovervejende flertal har intet imod flittige vietnamesere og kinesere, afslappede australier og Kiwier, mystiske indere, hyggelige engelskmænd, effektive tyskere, brogede amerikanere og andre udlændinge i det hele taget, så længe hele bundtet ikke vil smide os ud af vores land. Det er kun muhamedanerne der kommer med den indstilling og i ord og gerninger beviser dette.
    Rent faktisk omgås jeg mange udlændinge, herunder meget gerne engelskmænd, blot ikke muhamedanere, som altid skal provokere og dominere.

  4. Af Claus Sønderkøge

    -

    Nick Archer – tak for dine bidrag. Ikke altid så nemme at forstå, men du skal have stor tak for at forsøge at bibringe et internationalt perspektiv til den alt for snævre presse vi har her i landet. Den amerikanske ambassadør James McCain forsøgte at komme ud til den danske befolkning på en anden måde.

    Jeg er dybt imponeret af den slags og beklager meget at ikke flere ambassadører finder at dette er en god måde at repræsentere sit lands kultur og historie på.

    Jeg håber meget du vil vende tilbage efter valget da jeg gerne vil have lidt mere op om ‘Big Society’ samt hvad der for mig synes som en rædsel for englænderne til at oparbejde historien.

  5. Af Christian Richardt

    -

    Jeg har flere gange haft lyst til at kippe med flaget for Nick Archer. Du kan i hvert fald holde “blogferie” med bevidstheden om, at i et vist omfang må din mission være lykkedes. Når to så vidt forskellige bloggere som hr. Sønderkøge og jeg – med så absolut modsatrettede synspunkter – øjensynligt begge har haft udbytte af dine blogindlæg, så må det være en slags cadau.
    Jeg har bidt mest mærke i din meget store faktuelle viden – og måske vigtigst din så at sige empatiske tilgang til alverdens problemer.
    Og så er det en slags oase at kunne læse begavede indlæg, som ikke blot er “politiske” partsindlæg, men hvori det forssøges at se verden i et slags “helikopterperspektiv”.

  6. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “Lad være med at skyde skylden på Jamaica eller Los Angeles, men undlad også at give islam skylden.”

    Det er simpelthen fakta, at koranen giver anvisninger på, hvordan ulydige kvinder skal afstraffes med vold, og at fundamentalistiske musklimer bruger disse anvisninger til at retfærdiggøre og begå vold mod kvinder og piger.

    Det er selvfølgelig disse fundamentalistiske muslimer, der er snæversynede og ikke dem, der kritiserer deres religiøst begrundede vold mod kvinder.

  7. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Archer.

    Du tror sikkert, at du forsvarer muslimer ved at benægte det ubehageklige faktum, at en del fundamentalistiske muslinmske mænd retfærdiggør vold mod kvinder med religiøse 2argumenter”; men det gør du selvfølgelig ikke; for du svigter den ene halvdel af muslimerne ekstremt groft: De muslimske kvinder!

    Er Ayaan Hirsi Ali snæversynet?

    Caroline Fourest har påvist, at den bizarre neologisme “islamofobi” oprindeligt blev brugt til at stemple feminister, der kritiserer ´fundamentalistiske muslimer, der retfærdiggør vold mod kvinder med religiøse “argumenter”, som en form for racister.

    Den populære, “moderate” islamist, Tariq Ramadan, som beundres af mange, der bilder sig ind, at det er en form for antiracisme, at beskytte fundamentalistiske muslimer mod enhver kritik – også berettiget kritik, som f.eks. kritikken af den religiøst begrundede vold mod kvinder – blev spurgt om han mente, at koranens tilladelse til at straffe ulydige kvinder, stadig var gyldig i vore dage, svarede han, at han gik ind for et moratorium – en midlertidig ophævelse – af denne barbariske retfærdiggørelse af vold mod muslimske piger og kvinder.

    Du svigter den svageste halvdel af denne verdens muslimer, ved at benægte fakta, Archer. Den holdning har intet med idealisme, antiracisme, eller tolerance at gøre.

    Som Thomas Mann skrev i Troklddomsbjerget, så bliver tolerance til en forbrydelse, når den udvises overfor ondskab.

  8. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det var for sjusket:

    Du tror sikkert, at du forsvarer muslimer ved at benægte det ubehagelige faktum, at en del fundamentalistiske, muslimske mænd retfærdiggør vold mod kvinder med religiøse “argumenter”…

  9. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Den mest omfattende revolution, der er i gang eller som er på vej, i de muslimske lande, er netop befrielsen af de muslimske piger og kvinder, der for de unge og veluddannedes vedkommende ikke længere behøver at finde sig i religiøst begrundet vold og undertrykkelse.

    De muslimske pigers og kvinders befrielse bliver modarbejdet af muslimer, der opfatter koranen som guds sidste og indiskutable budskab til menneskeheden, samt af diplomatiske typer, som Archer, der benægter fakta af diplomatiske grunde, fordi islamister ikke accepterer kritik af overgreb, som de mener er tilladt af allah.

    Tariq Ramadan, der mener, at koranens tilladelse til at straffe ulydige kvinder med vold, kun skal ophæves midlertidigt, er ikke hvem-som-helst: Han er barnebarn af Hasan Al- Banna, der i 1928 grundlagde ”Det Muslimske Broderskab” i Egypten.

    For et par år siden stod Det Muslimske Broderskab bag omfattende, folkelige protester mod, at den egyptiske regering forbød omskæring af piger, som broderskabet opfattede som en forpligtigelse for rettroende muslimer, på trods af, at de retslærde eksperter på Al Azhar netop habvde udstedet en fatwa mod denne barbariske skik, der ikke nævnes i koranen – i modsætning til koranens tilladelse til at afstraffe ulydige kvinder voldeligt.

    Meningsmålinget viste i øvrigt, at firs procent af egypterne – for et par år siden – mente, at omskæring af piger skulle være lovligt, fordi det var en hellig pligt for rettroende muslimer.

    “Toleranz wird zum Verbrechen, wenn
    sie dem Bösen gilt.” – Thomas Mann, Der Zauberberg.

  10. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Jeg tro i øvrigt ikke, at firs procent af egypterne stadig ville svare, at de mener, at omskæring af piger skal være lovligt, hvis man spurgte dem i dag, selvom det var tilfældet for fire-fem år siden.

    De muslimske kvinders frigørelse er den sande revolution, der er i gang i de muslimske lande.

    I en del muslimske lande er de yngre generationer af muslimske kvinder, ved gennemsnitligt være bedre uddannet, end muslimske mænd i de pågældende lande.

    Det betyder forhåbentlig, at der kommer styr på befolkningseksplosionen i disse lande, der både er en intern sikkerhedsmæssig trussel, et gigantisk økonomisk problem, samt en økologisk trussel, fordi borgerne have samme levestandard, som vi har i vesten. For ikke at tale om, at befolkningseksplosionen er en trussel imod verdensfreden…

  11. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Bilal Philips blev for en uges tid siden udvist af Tyskland for bestandigt.

    Den kontroversielle prædikant har blandt andet udtalt, at utro kvinder og homoseksuelle skal dræbes, og det er blandt andet disse udtalelser, som de tyske myndigheder har begrundet udvisningen med.

    Var det udtryk for “snæversyn”, Archer?

  12. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Jakob Schmidt-Rasmussen, 27. april 2011 kl. 08:46)

    Jeg kan forstå, at også du kommer til at savne mr. Nick Archers blog 🙂

  13. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det gør jeg skam. Han er en typisk diplomat – velskrivende og vidende – men jeg mener, at han forveksler den diskretion, som er nødvendig for diplomater, i mødet med kulturer, der har andre normer, end den man selv kommer fra, med dannelse.

    Det kan være nødvendigt for diplomater, at tie om overgreb mod menneskerettighederne for at kunne arbejde som diplomater.

    Men selvfølgelig er det ikke det mindste “snæversynet” – som Archer ret udiplomatisk kalder det – at andre, der ikke har diplomatiske forpligtelser, kritiserer systematiske krænkelser af menneskerettigheder, som f.eks. Bilal Phipilps’ religiøst begrundede retfærdiggørelse af vold mod ulydige kvinder. Tværtimod.

  14. Af Jesper H

    -

    “Jeg hilser dig og farvel”

    skulle være digtets danske oversættelse.Så vær hilset!

    Dit danske skrift sprog er imponerende – meen døm ikke danskernes mentalitet/livsstil/væremåde efter dine Blogs
    kommentarer – så ville vi være et meget “ynkeligt” dansk folkefærd – hvis det skulle være normen.
    —–
    Storbritannien
    er vel det land i EU – der har allerflest muslimer – efter
    kolonitiden – Pakistanerne havde automatisk dobbelt statsborgerskab. Så naturligvis – har man muslimske venner der. Men Storbritannien – er trods alt “beskyttet” mod den
    uhæmmede indvandring – da de ikke er medlem af Schengen!

  15. Af T. Hansen

    -

    Kære Mr. Archer,
    jeg har ikke været flink til at kommentere, men har ikke desto mindre fulgt bloggen med både interesse og fornøjelse. Deres beslutning er sikkert fornuftig, men jeg håber De vil vende tilbage, når vi har fået gang i en regering igen her til lands. Initiativet med at tale direkte til os borgere er – selvom kun de mest skingre af os gennemgående svarer – et eksempel til efterfølgelse for andre, og forhåbentlig til genoptagelse.
    Tak bør Berlingske også have, for at bidrage med platformen for dialogen.

  16. Af Flemming Rickfors

    -

    Det har været et velkomment engelsk eksperiment at lade en udenlandsk ambassadør komme til orde over for almuen, hvor vi her tillægger *udenlandsk* samme forståelse som vi bruger *VTLAND* i Valdemars Jordebog, dvs. hvad der ligger ud for den jyske vestkyst. At almuen ikke blot har lyttet, men også kommenteret i god mening siger langt mere om de danske end vi selv er klar over, eller ambassadøren giver udtryk for.

    Kunne det samme forekomme i England? Forhåbentlig og måske, men jeg er ikke helt overbevist. I hvert fald har jeg erfaring nok til at sige at i langt de fleste andre lande og kulturer ville ambassadøren været blevet mødt med en helt anden, og langt mere fjendtlig holdning; særligt kulturer hvor man ikke rigtigt forstår forskellen på patriotisme og nationalisme, endsige besidder førstnævnte.

    Som i så mange andre tilfælde i historien kom englænderne og skotterne først med en ny tanke, så lad os håbe vi kan bygge videre på dette ambassadørens glimrende tiltag. Ytringsfriheden på internettet vil komme under stadigt stigende pres for indskrænkning fra monoteistiske kræfter, religiøse og politiske. Engelske domstole synes allerede nu at mene at de besidder retten til at udstede *worldwide gagging orders*, så emnet er vist allerede højaktuelt.

    Ambassadørens overskrift og Farvel er hentet fra Gaius Catullus (84-54 f.Kr.)’s digt *Catullus 101*: *atque in perpetuum, fr?ter, av? atque val?* (og i al evighed, broder, hil! og farvel).

    Broderen (fr?ter) er en kenning for *de danske*, men digtet er jo et sørgedigt over den afdøde broder (på et tidspunkt før 57 f.Kr.). Dødkedelige er vi måske til tider, men uddøde endnu ej.

    Vice admiral Lord Nelsen gjorde i øvrigt brug af samme kenning i sit brev og ultimatum til de danske, skrevet ombord på flagskibet Elephant 2. april 1801. Brevet blev overrakt kronpris Frederik (Frederik VI). Han begynder sit håndskrevne brev med *The brothers of Englishmen, the Danes*. De danske *brødre* var netop blev sønderbombet i 4 timer. Nå, krigslisten lykkedes.

    Min afsluttende hilsen er i stedet en henvisning til indskriften i Ældre Futhark på guldskillingen fra ca. år 497 e.Kr. fundet i 1981 på Undley Common, Suffolk i hvad var det vestlige grænseskel på det oprindelige Øst-Anglen ca. år 497 e.Kr. inden det udvides til Suffolk og Norfolk. Her jordede Ylfinga (Wilfingum, Wuffinga)-ætten en guldskilling til Moder Jord (eorþan modor) som et takoffer for den odelsjord de netop havde gjort landnám af; hvad vi i dag kalder Øst-Anglen. De første tre binderuner ”gagaga” (gágágá, gægægæ) er måske sejrsråbet Ja! Ja! Ja!. De afsluttende to ord ”mága médu” ved vi fra Beowulf-kvadet (sætning 247) skal opfattes som ”Landsmænds belønning” (Countrymen’s reward); en kenning for Øst-Anglen som arvelig odelsjord.

    I virkeligheden er langt den overvejende del af alle de emner der debateres i Danmark og Storbritannien nu om stunder overvejelser omkring, hvordan vi kan fastholde og sikre ”mága médu” for fremtidens slægter af danske, engelske, skotter, waliserer og nordirere.

    Det skal nok gå, men ikke af sig selv.

  17. Af Peder B.i.s.g.a.a.r.d

    -

    Jeg har altid anset hr. Archer som en umådelig priviligeret person, fordi han har haft mulighed for at gå i dialog med os – verdens bedst oplyste mennesker, og jeg håber han har haft noget ud af det, men hvis ikke, så er det også ligegyldigt for han er og bliver nul og niks, som ikke desto mindre bør være usigelig taknemmelig for at han har haft muligheden. Det er ikke så mange forundt. [De fleste render skrigende bort, uden at gøre forsøget] [Det sidste var en joke.Tror jeg]

  18. Af Peder B.i.s.g.a.a.r.d

    -

    Flemming, det var morsomt, det du havde at sige om Lady Gaga. Men når du skriver, citat:

    ” Han begynder sit håndskrevne brev med *The brothers of Englishmen, the Danes*. De danske *brødre* var netop blev sønderbombet i 4 timer. “

    citat slut,

    -føler jeg trang til at nævne det åbenlyse – nemlig at England kæmopede mod langt større kræfter end disse tilfældige “danske”, nemlig en republikansk diktator, hvis landsmænd ikke alene havde henrettet sin kongefamilie, men bevidst prøvede at blokere frihedens, parlamentarismens og det konstitutionelle monarkis vogtere og at afskære det fra kontinentet. Hvis blot den “danske” konge og de “danske” købmænd, havde bekendt kulør lidt tidligere, og som konsekvens heraf havde afstået fra at pleje omgang (handle med) franskmændene, så var københavn ikke blevbet bombet, flåden ikke bortført, og landet ikke gået bankerot (fordi flådeskibe var påkrævet til at beskytte handelsskibene).

    Det HELT store usagte tabyu, er hvor mange af købmændene som var honorære eftrekommere af de distingverede Israelitter. Vi ved at Moses & Søn G. Melchior nærmest havde monopol på handelen med St. Croix, og der var mange andre, men det interessante er hvorvidt deres sindelag var udpræget dansk og stod for danske langsigtede interesser. Dømt ud fra at vi mistede flåden, Norge og gik bankerot, så gjorde de ikke.

    Men det er netop min store interesse, hvorledes tabi (tabu i flertal)forbundet med nutidens politiske korrekthed overfor den skæøbne som tilskikkedes jøderne i WW2, dækker over en tilbundsgående undersøgelse af hvorledes disse købmænd handlede i dansk langsigtet interesse.

  19. Af Tine Hansen

    -

    Muslimer skal ikke gå klædt som islamister i DK. Fjern burka, tørklæde, niqab. Hvad fanden bilder muslimerne sig ind? Muslimske kvinder plejede ikke at gå med tørklæde.

    Tørklædet = Islamisternes logo
    Prøv at se 07:10-13:00. Ingen muslimske kvinder bruger tørklæde fra 1920 til ca. 2000. Muslimer fortæller ikke det til os, og det er altså ikke helligt! Lad være med at tage for gode varer hvad en muslim, der fører en islamisk ideolgi, siger!
    http://www.youtube.com/watch?v=gsDb1GnFnRA

    TØRKLÆDET er blevet et symbol/logo på en identitet/politisk bølge, der prøver at opnå politisk magt vha. hijaben, tørklædet, burkaen. Jo flere tilslørede kvinder, der er med islamisterne, jo stærkere står de som magtfaktor i Europa. Hijaben er blevet et nyt varemærke for islamisme.
    En SAND moderne muslim bærer IKKE TØRKLÆDE!
    Hvis en muslim går med religiøse/totalitære symboler i offentligheden er religionen nu blevet til ideologi…og for Islam er det en totalitær ideologi.

  20. Af Tine Hansen

    -

    Udlændingepolitiken fra 1983 har været et stats- og kulturmord imod danskerne. Det vil vi se i højere grad i fremtiden….vi vil få borgerkrigslignende tilstande ala balkan ala Libanon og venstrefløjen har fejlet ihhh så grusomt. Vores demokrati vil få indlydelse af Islam, og det skal nok blive værre…stakkels vores børn

  21. Af Tine Hansen

    -

    CBN: Radical Islamic Threat Grips Denmark
    http://snaphanen.dk/

  22. Af Annette Hansen

    -

    Så er muslimerne tilbage hvor vi kender dem…som nogle intolerante r…….., der ikke kan diskuteres fornuft med
    http://www.bt.dk/kendte/raser-over-muslimsk-noegenmodel

  23. Af georg christensen

    -

    Når “politiken”, ikke længere er istand, til at bringe andet end “tvangsforestillinger”, om et eller andet, i deres “eget” univers, er “de” bare , en flok normale “idioter”, ubrugelige i andres “univers”.

    Tillykke “politiken”, tillykke til “Danmark”, “I”, ligger langt udenbords.

  24. Af Henrik Keller

    -

    Korrekt at der i alle samfund findes personer, der forsvarer vold mod homosexuelle og mange andre urimeligheder.
    Der er imidlertid den forskel, at homosexualitet, utroskab etc -jvfr koranen – skal straffes med døden. Derfor er der i mange muslimske lande dødsstraf for de nævnte “forseelser”. Dvs det bliver landets officielle politik. Det er noget helt andet end når subgrupper i et land udøver diskrimination

  25. Af Annette Hansen

    -

    Prøv at ligge mærke til alle de fundamentalistiske muslimske hjemmesider på facebook på dansk…det er ren indoktrinering ala middelalderen…Hvad er det dog for nogle tosser vi har fået ind i landet?

  26. Af Niels Christensen

    -

    Først tak for din blog Mr. Archer .
    Hvad angår Bilal Philips, så har du ret i, at han er fuldstændig uinteressant,som de fleste islamister er det. Hans latterlige påstand om at muslimerne i Spanien lærte vikingerne at tætne deres både, illustrerer islamisters behov for selvhævdelse. Og det er derfor at de i jantelovens land opfattes som ‘a pain in the ass’.

  27. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Niels Christensen, 28. april 2011 kl. 11:03)

    Jo, det var nok omtrent det tåbeligste, manden overhovedet kunne sige under sin kortvarige visit i Danmark. Religiøst vanvid er vi overbærende overfor, men ingen skal kommme her og besudle forfædrenes håndværksmæssige kunnen 🙂

    http://www.megin.dk/Havhingsten2.jpg

  28. Af Niels P

    -

    Det forekommer lettere lattervækkende, at Nick Archer ønsker at belære danskerne om åbenhed over for lovreligionen islam, da Storbrittanien, det land han selv repræsenterer, har nægtet indrejse til Bilal Philips, mens Danmark åbnede dørene på vid gab og endda blev rost af manden selv for den pæne behandling, som journalisterne gav ham.

    Sandheden er, at Danmark er et foregangsland, både inden for ytringsfrihed og integration. Vi kan den vanskelige balancekunst. David Cameron er begyndt at tage ved lære af danskernes kontante udlændingepolitik. Nu mangler den forhenværende danske besiddelse blot at få det samme liberale forhold til ytringsfriheden, som vi har i Danmark.

  29. Af Annette Hansen

    -

    Hvorfor nægter man ikke eller sparker salafister, islamister, wahabister eller tilhængere af Iran ud af Danmark….de har intet at lave her…

  30. Af Annette Hansen

    -

    Tørklædet = Islamisternes logo
    Prøv at se 07:10-13:00. Ingen muslimske kvinder bruger tørklæde fra 1920 til ca. 2000. Muslimer fortæller ikke det til os, og det er altså ikke helligt! Lad være med at tage for gode varer hvad en muslim, der fører en islamisk ideolgi, siger!
    http://www.youtube.com/watch?v=gsDb1GnFnRA
    Hvis en muslim går med religiøse/totalitære symboler i offentligheden er religionen nu blevet til ideologi…og for Islam er det en totalitær ideologi!
    De kvinder der har slør på er blevet hjernevasket af forældrene, og er ikke i stand til at se det selv. Det er så unaturligt, og muslimske kvinder plejede ikke at bruge det. Fordi de bruger det i dag er pga. det muslimske broderskab, der kunne se at alt vil gå tabt for deres ideologi, hvis ikke man kunne skelne muslimer fra ikke muslimer (hvilken tankegang!), og derfor begyndte man at putte det på kvinderne, og sagde det var for at komme tæt på GUD, og man ville blive straffet, hvis man ikke gjorde det. Så når børnene kan se at forældrerne bruger det, begynder de at efterabe dette mønster, og stille deres verden ind på at sådan ser verden ud (indoktrinering ala Hitler Jugend). Denne tvang rammer yngre børn helt ned til barns ben, så de kommer til at gå med tørklæde. Det er udelukkende af tvang eller det kommer fra en kilde af tvang, når man ser kvinder med det i dag. Se på Kairo universitet 1920-1990 i dokumentar udsendelsen: det muslimske brorskap (søg youtube).
    Islams magt ligger udelukkende i kontrol af kvinden. Børn går med tørklædet, fordi de ser deres mor gå med det.
    NB! Nu har Islamisterne lært at deres børn skal sige at tørklædet beskytter dem, som argumentation for at have det på. Igen ses kilden til tvang fra den Islamiske ideologi. Tørklædet er blevet et symbol/logo på en identitet/politisk bølge, der prøver at opnå politisk magt vha. hijaben, tørklædet, burkaen. Jo flere tilslørede kvinder, der er med islamisterne, jo stærkere står de som magtfaktor i Europa. Hijaben er blevet et nyt varemærke for islamisme.
    En SAND moderne muslim bærer IKKE TØRKLÆDE!
    FJERN TØRKLÆDET MUSLIMSKE KVINDER OG GØR OPRØR!
    Kvinder der går med tørklæde går jo netop indfor SHARIA, som EU’s menneskerettighedskommision fastslår ikke kan forenes med et vestlig demokratisk samfund!
    Som dokumentaren viser har det ikke altid været sådan for muslimske kvinder.
    Da muslimer kom til England bar mange ikke tørklæde, de drak og de spiste gris. Der var en mere afslappet stemning, mens den nye generation er gået amok i søgning efter islamisk identitet, og alt skal være så ideologisk islamistisk. Tænk bare på her i Danmark, hvor det kun de seneste 10 år at de virkelig bruger tørklædet som våben for at få skæve rettigheder bøjet over til Islamisterne
    Jeg synes jeg bliver løjet overfor når jeg ser tørklædet. Det er noget de ikke plejede at gå med, men så lige pludselig går de med det for at brænde sig fast i bevidstheden i befolkningen og politisk for at få magt og indflydelse. På sådan en rigtig tarvelig stiltiende måde ala Hitler Jugend.

  31. Af Benjamin Kurzweil

    -

    Den israelske regeringstalsmand Mark Regev i diskussion med Dr Husam Zomlot, repræsentant for Fatah i Ramallah.

    BBC Worldservice studieværten er Ros Atkins. Denne mand kan sit kram.

    The new Fatah Hamas deal
    Thu, 28 Apr 11

    http://www.bbc.co.uk/podcasts/series/whys

  32. Af Tine Hansen

    -

    Husk på hvor godt muslimer behandler kristne i deres egne lande: http://www.youtube.com/watch?v=FTnq89Fl9JA&feature=feedlik

  33. Af chaos faction

    -

    Hello, you used to write excellent, but the last several posts have been kinda boring… I miss your tremendous writings. Past several posts are just a bit out of track! come on!

Kommentarer er lukket.